
Velkommen til!
Studio Vildnis er skabt til dig, der søger et roligt og simpelt studieophold.

Ophold
Vores faciliteter er enkle og samlet på ét sted. Studiets hjerte er liverummet, derudover er et mixrum og et badeværelse. Det er muligt at overnatte på 1. salen, hvor et lille tekøkken er minimalistisk indrettet med køleskab, brødrister, elkedel og mikroovn.
Fra studiet er udgang til gårdsplads samt en privat terasse, med mulighed for at lave mad over bål.







Teknik
Kabler er diskret integreret i studiets vægge, så du nemt kan etablere forbindelse mellem spillerum og kontrolrum via de forskellige patchbays. Studio Vildnis er udstyret til at optage op til 16 kanaler samtidigt og rummer et udvalg af mikrofoner, forstærkere og o.lign. Der er et sæt gode monitors i begge rum. Vi opfordrer til, at du tager kontakt til os, så vi i fællesskab kan skræddersy den bedste løsning til netop dit projekt. Hvis du foretrækker at medbringe dit eget udstyr og mikrofoner, er studiet lige til, plug & play.

Samarbejde
Tekniker
Når du har brug for teknisk bistand til dit projekt, er du kommet til det rette sted. Vi står klar til at hjælpe dig med at optage din musik og få dine indspilninger i mål. Med mange års erfaring inden for musikindspilning, kan vi tilbyde teknisk ekspertise til projekter i alle størrelser. Kontakt os, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst kan støtte netop dit projekt.
Producere
Hvis du søger kreativt input eller sparring til din musik, har vi et bredt netværk af talentfulde producere og musikere klar til at hjælpe med at realisere og finjustere dine idéer. Uanset om dit projekt er stort eller småt, er intet ønske for komplekst eller for simpelt. Fortæl os om dine visioner, så er vi sikre på, at vi kan bidrage på den ene eller den anden måde.
Kontakt os for at høre mere
Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.